| § 1 |
Foreningen hedder Vestlollands Teaterkreds. Dens hjemsted er Lolland Kommune.
Foreningen er grundlagt 27. august 1967.
|
| § 2 |
Foreningens formål er at administrere teaterlovens bestemmelser
vedrørende formidling af turneteater i henhold til gældende lovgivning.
Foreningen er forpligtet til et alsidigt repertoire.
Foreningen skal fremme teaterinteressen ved at formidle
tilskudsberettigede teaterforestillinger til forevisning inden for
foreningens område. Foreningen kan supplere dette primære teatertilbud
med tilbud om billetformidling til forestillinger der ikke kan vises i
hjemkommunen.
Foreningen kan supplere teatertilbudet
med andre kulturelle tilbud for børn og voksne.
Foreningen arbejder for at der er tidssvarende
bygningsmæssige forhold for forestillinger, medvirkende og publikum.
Foreningen kan omkring specifikke
forestillinger samarbejde med andre formidlere af teater.
|
| § 3 |
Det tilskud
foreningen modtager ifølge bekendtgørelsen bruges til nedsættelse af billetpriser for
abonnenter, børn og unge samt grupper. Abonnement
kan tegnes af enhver, der er tilmeldt et folkeregister i Danmark. Et abonnement
omfatter mindst 3 teaterforestillinger inden for en sæson. Ved tegning af abonnement betales et
medlemskontingent.
Bestyrelsen fastsætter aldersgrænserne for børn/unge og
mindstestørrelsen på grupper.
Det skal være muligt at købe
løssalgsbilletter til forestillingerne.
Videresalg af billetter til foreningens
forestillinger i
erhvervsmæssigt øjemed er ikke tilladt uden efter aftale med bestyrelsen.
|
| § 4 |
Foreningen oppebærer indtægter ved medlemskontingent, abonnementssalg, salg til unge og
grupper samt billetsalg til
enkeltforestillinger (løssalg).
Foreningen har indtægter i
form af statslige tilskud efter gældende bekendtgørelse.
Foreningen søger tilskud fra hjemkommunen til styrkelse af det
lokale teaterliv .
Foreningen kan støttes af en erhvervssponsorklub.
|
| § 5 |
Foreningens
bestyrelse består af 7 personer med bredest mulig tilknytning til det lokale
miljø. Bestyrelsen kan supplere sig med en
repræsentant for hjemkommunen.
Bestyrelsesmedlemmer samt 2 suppleanter for disse vælges på
generalforsamlingen. Valg til bestyrelsen gælder for 2 år,
idet 3 medlemmer afgår hvert ulige år og 4 medlemmer hvert lige år. Valg af
suppleanter sker hvert år.
|
| § 6 |
Bestyrelsen
konstituerer sig med formand, kasserer og sekretær og fastsætter om fornødent
sin forretningsorden. Den er beslutningsdygtig, når mindst 4
bestyrelsesmedlemmer deltager. Beslutningerne træffes ved almindelig flertal. Ved
stemmelighed er formandens stemme afgørende. Der føres beslutningsreferat. Publikumsorganisationen forpligtes ved formandens underskrift alene
eller ved to bestyrelsesmedlemmers underskrift. Bestyrelsen kan meddele prokura.
Bestyrelsen kan ansætte lønnet medhjælp.
|
| § 7 |
Foreningens regnskabsår løber fra 1. juli til 30. juni.
Bestyrelsen er ansvarlig for foreningens midler. Bestyrelsen har
ansvar for udarbejdelse af regnskaber og budgetter og disses eventuelle
indsendelse til de tilskudsgivende myndigheder. Regnskabet revideres af
statsautoriseret eller registreret revisor.
|
| § 8 |
Generalforsamlingen er
foreningens øverste myndighed. Stemmeret
på generalforsamlingen har registrerede abonnenter i sidst forløbne sæson.
Afstemningen skal ske mundtligt medmindre 1/4 af de fremmødte stemmeberettigede
forlanger skriftlig
afstemning. Alle beslutninger, bortset fra vedtægtsændringer og ophævelse af
foreningen, træffes ved simpelt
flertal.
|
| §9 |
Ordinær
generalforsamling afholdes hvert år inden 10. sept. Bestyrelsen indkalder til
generalforsamling ved bekendtgørelse i den lokale presse med 14 dages varsel. Der
angives mødested og -tid. Dagsorden for den ordinære
generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter.
- Valg af dirigent
- Formandens beretning til godkendelse
- Det reviderede regnskab til godkendelse
- Budget for den kommende sæson til
orientering
- Indkomne forslag til beslutning
- Valg af bestyrelse og suppleanter
- Eventuelt
Forslag til behandling på generalforsamlingen skal
være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.
Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen og skal indkaldes,
når mindst 1/4 abonnenter fremsætter skriftlig erklæring herom. En
ekstraordinær generalforsamling skal afholdes inden en måned fra begæringens modtagelse.
|
| § 10 |
Beslutninger om ændring i
foranstående vedtægter eller foreningens ophævelse kan kun træffes, når
en dertil indkaldt generalforsamling hvor mindst 2/3 af abonnenterne er
fremmødt og 3/4 af de afgivne stemmer vedtager forslaget. Såfremt
generalforsamlingen ikke er beslutningsdygtig, og forslaget ikke er forkastet,
skal bestyrelsen med sædvanligt varsel indkalde til en ny ekstraordinær
generalforsamling, der afholdes inden en måned, og hvor forslaget kan endeligt
vedtages ved simpelt flertal, uanset hvor mange abonnenter der er mødt. Ved ophævelse af
foreningen anvendes dens eventuelle formue til styrkelse af kulturelle tiltag i
foreningens naturlige opland efter generalforsamlings
anvisninger.
|
|
Nakskov, 30. august 2006
Leo Rasmussen (formand)
Bjørn Anderson Anita Hansen
Bodil Hansen
Hanne Holm Lilli Lyager Åse Sonne
Ebbe Andersen (dirigent på
generalforsamling)
Endelig vedtaget på ekstraordinær
generalforsamling den 19. 9. 2006. |
|
 |
|