| Mandag den 1. marts 2010 kl. 19.30 | prisgruppe 1 forhøjet |
![]() |
The boys from liverpool
|
|
Først kom Shaufuss-balletten She Loves You, som med udgangspunkt i Beatles-melodier skildrede 60’erne og den tid, hvor beatmusikken rullede hen over hele verden og satte sig uforglemmelige aftryk.
Nu kommer fortsættelsen: The Boys from Liverpool, som er en handlingsballet i to akter. Den fortæller historien om de fire drenge fra Liverpool som blev elsket af en hel generation. Den prøver også at komme ind bag facaden: Hvem var de fire drenge egentlig? Hvad var deres drømme og håb?
Beatles’ musik brød grænser og banede sig vej ind i enhvers bevidsthed og gjorde verdenen lidt sjovere at leve i. Men de var også aktuelle i en tid med krig, demonstrationer hele verden over, med slagord som ”Make Love not War”. Side om side med Vietnam krigen brændte livsstilen Flower-Power sig ind i historien.
Med denne nye Beatles ballet præsenterer Peter Schaufuss et følelsesfuldt og facetteret billede af drengene fra Liverpool, deres drømme og håb gennem en række af bandets mest kendte melodier.
Vestlollands Teaterkreds har i samarbejde med Teaterforeningen for Østlolland og Falster skaffet denne store danseforestilling til Sydhavsøerne. Desværre er vores egen teatersal ikke stor nok til stykket, så det vises i Nykøbing Falsters Teatersal.
|
|
| Spilles på Nykøbing Teater | |