Fredag, den 31. oktober 2008  kl. 19.30 - 22.00

 

 

Instruktør:
Malte Claudio Lind

 

Dramatiker:
Willy Russell

 

Medvirkende:
Anders Birkow
Vicky Berlin

(Landsteatret)

 

 

 "Lærenemme Rita" er historien om Susan, en gift kvinde, midt i tyverne, der arbejder som frisør.
Susan er ivrig efter at lære mere og for at udforske hvad en verden af viden og kundskab kan tilbyde hende,
derfor har hun tilmeldt sig et kursus på Åbent Universitet.

 Hun er begrænset i livet blandt arbejderklassen, hun stræber efter mere, og hun er af den opfattelse,
at det kræver kulturel dannelse og indsigt, hvis man vil opdage og udforske sig selv. Susan har skiftet navn til Rita,
idet hendes yndlingsbog er ”Rubyfruit Jungle” af Rita Mae Brown.

 Rita’s mand Denny, plager hende om at få et barn, og han modsætter sig på det kraftigste, hendes beslutning
om at søge ind på universitet. Denny føler Rita bedrager ham, ved at hæve sig over det liv, som de begge er født ind i.

 I starten af stykket møder Rita sin lærer for første gang. Dr. Frank Bryant er en midaldrende lettere fordrukken akademiker. Han har ingen erfaring i at undervise arbejderklassens børn, men har indvilget i jobbet, fordi han har brug for pengene.

 Selvom stykket bliver kaldt ”Lærenemme Rita”, er det snarere et spil om en gensidig undervisning, fordi Frank
også selv lærer gennem Ritas unge og forfriskende syn på livet. Men Frank er i bund og grund en frustreret mand
med mange uopfyldte behov og nogle af disse behov forstår Rita.
Rita er i mange henseender naiv, men samtidig har hun også stor forståelse for at analysere egne tanker og følelser.
Hendes udvikling som menneske, skaber stor begejstring blandt publikum, idet hun i stor stil nyder det hun lærer,
og behandler alting med ivrig entusiasme og humor.

 Den lærenemme Rita er en tragedie i alle henseender, fordi hendes skæbne er forudbestemt gennem og fordi hun fumler
sig frem uden at ænse de advarsler hun får udstukket.
Efterhånden som hun vokser personligt, føler Frank sig samtidig ladt tilbage, og ser Rita blive en af de studerende
som han bare ikke kan tolerere. Det han beundrede hos Rita, hendes barnlige aspiration, er blevet virkelighed
og Frank kan ikke leve med denne - hans egen kreation.

 Plottet i historien er en nyfortolkning af den gamle "Pygmalion".
Som tiden går, kommer Frank sig langsomt over sin spirende afsky, for at undervise engelsk litteratur til en aldeles
u-udannet person. Endelig får han ambitioner om at forvandle Rita til et respektabelt og veluddannet medlem af samfundet.
Da han ser hvor hurtig Rita tager ved lære, forelsker han sig i hende. Men kærlighed har sin pris og Frank er nødt til
at erkende, at heller ikke han kan få alt, hvad han drømmer om
.

 

Spilles i Nakskov Teatersal