Mandag, den 8. sept.  2008 kl. 19.30     UDSOLGT  

- en musisk rejse i Kai Normann Andersens univers

Ide og iscenesættelse:
      Solveig Weinkouf

Medvirkende:
      Sofie Pallesen
      Ann Kristine Schmidt, Dan Zahle

Musik:
      Kaj Normann Andersen

 

(Egnsteatret Masken)

Forestillingen tager udgangspunkt i nogle af Kai Normann Andersens mest kendte sange, og handlingen udspiller sig 50 år fremme i tiden.  De kendte melodier sættes ind i en helt ny og usædvanlig sammenhæng, i et fremmed univers, hvor den frie kærlighed tilsyneladende er afskaffet, så kærligheden må leves ud i al hemmelighed.

 Vi skal høre melodier som: ”Et lille kys eller to” – ”Titte til hinanden” – ”Glemmer du” – ”Musens sang” fra ”Mød mig på Cassiopeia” – og mange flere.

 Kai Normann Andersens kærlighedsmelodier fortolkes på en ny måde, som hiver melodierne ud af deres normale sammenhæng, og det kan de iflg. Folketidendes anmelder godt tåle.

 

K.E.Watz skriver bl.a.: ”Sofie Pallesen er forestillingens absolutte attraktion. Alene hendes hypersensuelle version af visen om ”et kys eller to” gør, at man gerne sender forestillingen en hel serie kys…”

 

Spilles i Nakskov Teatersal