|
UDSOLGT |
-
en rockopera
|
|
Følg de sidste syv dage af Jesu liv i denne
forrygende rockopera, der blev opført første gang på Broadway i 1971,
og med sin kontroversielle handling og den rockede lydside både forargede
og begejstrede.
Fortællingen rammer lige ned i bibelhistoriens knudepunkt: Påsken og forholdet mellem den skeptiske Judas og den stadigt mere populære Jesus af Nazareth. Fra indtoget i Jerusalem til den tragiske korsfæstelse følger vi Jesus, hans tro disciple og den pessimistiske Judas, som klarsynet forudser Jesu voksende magt som en trussel mod det romerske imperium. Ikke blot er Jesu liv i fare, også den voksende skare, der har valgt at følge ham, har grund til at frygte for deres. Hvor Bibelens Judas forkastes som en simpel forræder, fremstår han her som den egentlige frelser og helt. Jesus Christ Superstar er en rigtig klassiker med ørehængere og fede rockkompositioner i opdaterede arrangementer af kapelmester Stig Christensen, ganske som han gjorde det i Det Danske Teaters forestillinger: "Gasolin" og "Midt om natten". |
|
| Nakskov Teater | Onsdag, den 27. oktober 2007 kl. 19.30 - 21.35 |