(Det Kongelige Teater)

 

Flemming Jensen fortsætter 
sine humoristiske, bidende opgør 
med "spin-Danmark"

 

Spindelvæv

        -  en ny komedie om demokrati 

forfatter:
     Flemming Jensen og Alistair Beaton

Instruktion:
     Per Smedegaard

Scenografi:
     Nicolai Spangaa

Medvirkende:
     
Flemming Jensen
       Jannie Faurschou
       Henrik Birck
       Mette K. Madsen
        m.fl.

Flemming Jensen har i de senere år i samarbejde med den engelske forfatter Alistair Beaton præsenteret en række nutidige komedier om samfundsrelevante emner som Irak-krigen, indvandrerlovgivningen og demokrati. I ”Spindelvæv” er det vort demokrati, der kommer under kærlig behandling.

Som statsministerens spindoktor sad dér i bådehuset nedenfor Marienborg, var han ikke i tvivl. Han havde slået statsministeren ihjel – men han havde umuligt kunnet handle anderledes. Forudsætningerne lå lige for: Præsidenten fra Letland havde været på officielt besøg, hans kødfulde hustru havde siddet fast i rutsjebanen i Tivoli, der havde været store grønlandske demonstrationer mod Thulebasen – igen igen – dommeren havde dømt et forket straffespark mod Niclas Jensen i kampen mod Sverige, den amerikanske udenrigskomité havde gjort knuder, den tyrkiske ambassade var brændt ned, statsministerens frue havde……

Nej, anderledes kunne det ikke være – nu er spørgsmålet: Hvordan slipper jeg af sted med det? Hvad gør jeg af liget – når jeg nu lige er blevet taget på fersk gerning af spejderbevægelsen?

I 2005 valgte Danmarks Teaterforeninger Flemming Jensens ”Spindoktor” som årets bedste forestilling

 

Nakskov Teatersal Tirsdag, den 15. januar 2008
kl. 19.30