Instruktion:
Rune David Grue

Scenografi:
Palle Steen Christensen

Medvirkende:
Mikkel Arndt
Christian Tafdrup
m.fl.

                                            (Mungo Park)

 

Forestillingen er inspireret af virkelighedens George W. Bush og hans unge år i Texas.

Komedien blev spillet på Mungo Park i sæsonen 2005/06 og sendes nu på turné. Publikum og pressen er enige om, at det er en hylende morsom forestilling. Der udfoldes stor fantasi, og vi får en del groteske henvisninger til tv-shows. Alt serveret i et meget højt tempo.

W er en charmerende fyr født ind i en stenrig familie med stolte traditioner. Han er familiens sorte får, og har fået den ene chance efter den anden. En dag kører han spirituskørsel og smadrer både bil og garage – mens hele USA følger med på TV. Hans far sætter ham stolen for døren, og for at genvinde familiens respekt beslutter den unge W sig for at forsøge en politisk karriere. Det bliver en kamp mod alle odds, og han står til at tabe den – indtil han en dag møder en kristen prædikant.

”W – de unge år” er fortællingen om klovnen, der bliver kejser – og samtidig historien om en søns desperate jagt på sin fars anerkendelse.

Politiken skrev: ”Nok er W kritisk fremstillet som en glad Budweiserbøvsende cowboy----. Men han fremstilles samtidig som noget, der er fuldstændig unikt inden for amerikansk politik: en mand, der er tro mod sig selv. Det gør Mikkel Arndt med en så afvæbnende integritet og karisma, at denne W. Bush i hvert fald hos mig får hentet flere point, end jeg nogen sinde havde drømt om”.

 

Nakskov Teater Onsdag, den 25. oktober 2006
kl. 19.30