Carl Maria von Webers Jægerbruden er et klassisk eventyr om kærlighed, venskab, bedrag og overnaturlige kræfter. En romantisk, men også uhyggelig opera spækket med imponerende korscener, virtuose arier og velklingende orkestermusik. 

Handlingen udspiller sig i anden halvdel af 1600-tallet i de bøhmiske skove.

Jægere kæmper i skyttekonkurrencer i fyrst Ottokars skove. Den unge jæger Max er nedbøjet efter et nederlag og meget opsat på at vinde den næste konkurrence. Præmien, der lokker, er både det ledige skovrider-embede og den gamle skovridders datter, Agathe, som Max elsker.

En anden jæger, Kaspar, har indgået pagt med den onde ånd Samiel. Kaspar lokker Max til, med Samiels hjælp, at støbe magiske kugler til brug i konkurrencen.

Den unge Agathe elsker Max, men har bange anelser. Hun bliver yderligere urolig, da Max under påskud af at skulle hente et jagtbytte drager til Ulvesvælget. Her støber han sammen med Kaspar og den onde ånd Samiel syv magiske kugler. Den syvende kugles bytte er Samiels – men det ved Max ikke.

Agathe glæder sig til konkurrencen og det forestående bryllup, men da hun sammen med sine brudejomfruer åbner æsken med brudekransen, finder hun i stedet en ligkrans.

Ved skyttekonkurrencen skyder Max på Kaspars opfordring med den syvende kugle og rammer Agathe, selvom hun prøver at advare ham. Hun beskyttes dog af en eremit, og i stedet rammes Kaspar og dør. Max bekender sin pagt med det onde, og fyrst Ottokar bortviser ham. Eremitten går dog i forbøn for Max, og fyrsten forstår, at skyttekonkurrencen - og ikke Max - er den egentlige skurk.