Forestillingen er støttet af Moderne Dans på Turne

 

4 balletværker
 i
én forestilling

 

Koreografi:
            Anette Abildgaard
            Tim Rushton

Medvirkende:
             6 dansere fra kompagniet

 

           (Dansk Danseteater)

 

Nyt Dansk Danseteater, som vi med stor glæde har præsenteret på Nakskov Teater i tidligere sæsoner, fejrer sit 25-års jubilæum dels ved at droppe Nyt i sit navn og dels ved at sammensætte et program på fire balletter, der tilsammen viser kompagniets spændvidde gennem tiderne.

KRIDT af Tim Rushton tegner et portræt af et menneske, der står ved gravens rand, og hvor hele livet passerer forbi: tvivl, tillid, fællesskab, ensomhed ....

QARRTSILUNI af Anette Abildgaard er inspireret af stemninger i Knud Rasmussens bog: Festens gave. Temaet er de grønlandske fangeres oplevelse af den mørke tid og deres venten på lysets komme. Musikken er Knudaage Riisagers ouverture til symfonien af samme navn.

I uddrag af Tim Rushtons WORKING MAN har kroppen ordet i en livsbekræftende ballet til glad balkanmusik.

NY PAS DE DEUX. Aftenen afsluttes med et helt nyt værk af Tim Rushton for to dansere.

 

Nakskov Teater Torsdag, den 8. februar 2007 
kl. 19.30