|
Cavalleria Rusticana
Dirigent: Instruktør: Scenograf:
Medvirkende:
Sjællands Symfoniorkester |
|
Bajadser
Dirigent: Instruktør: Scenograf:
Medvirkende: Den Jyske Operas Kor
|
|
Den Jyske Opera præsenterer en omgang sydeuropæisk varmblod, med kærlighed, jalousi og had som bærende temaer. Med storladen, italiensk romantik fortælles historien om, hvordan den erotiske besættelse kan føre til følelsesmæssige tragedier. Operaerne Cavalleria Rusticana og Bajadser opføres ofte sammen. De hænger ikke handlingsmæssigt sammen, men de store temaer har de til fælles: kærlighed, jalousi og det voldsomme had, der leder til den ultimative ulykke, drabet på den elskede. Operaerne uropførtes hhv. i 1890 og 1892 og er i dag to af de mest populære repræsentanter for den genre, der kaldes verisme, det vil sige virkeligheds-beskrivende opera. Musikken er melodiøs og romantisk, og begge operaer indeholder passager, der hører hjemme på operalitteraturens hitliste: orkesterstykket Intermezzo fra Cavalleria Rusticana har hørt til ønskekoncerternes repertoire gennem flere generationer, og Bajadsens grådkvalte arie, som han synger med blødende hjerte, mens han sminker sig til forestillingen, kan de fleste synge med på. Den Jyske Opera har sat unge kræfter på denne opgave. Instruktør Robert Bøgelund Vinther er fast medlem af Den Jyske Operas Kor, men har flere gange prøvet kræfter med instruktør-faget. Sidst fik han stor ros for sit arbejde med Den Jyske Operas OperaGalla i foråret 2005. Scenograf Louise Beck gæster for første gang Den Jyske Opera, men Louise Becks flotte stil kunne blandt andet beundres på Det Kgl. Teater, hvor hun kreerede kostumerne til åbningsforestillingen, Aida. |
||
| Vordingborg Uddannelsescenter | Lørdag den 25.
februar 2006 kl. 19.30 - 22.15 |
|